5 ting du skal have med i kufferten, når du skal på badeferie

Danskere elsker at tage på ferie. Det er uanset, om det er til Tyskland, Spanien, USA eller Thailand. Vi elsker at komme ud af vores eget land for en stund for at få lov til at slippe lidt væk fra virkeligheden og slappe af. Der findes mange forskellige typer ferie, men den mest populære blandt den danske befolkning er uden tvivl badeferien. Badeferien er for alle uanset køn og alder, og der er altid noget at lave, uanset om man er til kultur, afslapning eller lange gåture. I denne artikel kan du finde et par gode tips og tricks til, hvad du skal pakke med i kufferten, når du skal en tur på badeferie.

Badetøj

Først og fremmest skal du huske at have badetøj pakket i kufferten. På en badeferie kan du nemlig næsten ikke undgå at skulle i badetøjet mindst én gang i løbet af hele turen, fordi solen er fremme, og der er vand i nærheden. Når man tager på badeferie, er der nemlig som regel enten pool eller strand meget tæt på, og det er de fleste, der benytter sig af disse.

Toilettasken

Det andet, du skal huske at pakke med i kufferten, er toilettasken. Denne skal helst indeholde tandbørste, tandpasta, shampoo og en hårbørste. Disse fire ting er de mest essentielle ting at have med i toilettasken, men foruden disse er det også en god ide at tage skrabere med, uanset om du er mand eller kvinde. Hvis du er mand, kan Gillette fusion power være en mulighed.

Det vigtigste

Der er en række ting, som er utrolig vigtige at huske, når du skal afsted på ferie. To af disse ting er pung og pas. Du kan ikke rejse, uden at have disse to ting på dig. Grunden til dette er, at du ikke kan komme ud at flyve, hvis ikke du har dit pas, og har du ingen penge, vil du ikke kunne betale dig til noget – hverken herhjemme i Danmark eller i udlandet. Du skal derfor sørge for at tjekke, at du har pas og pung med dig, inden du går ud ad døren og drager mod fjerne himmelstrøg.

Til beskyttelse for solen

Noget fjerde, du ikke må glemme, er ting der kan skærme dig for solens stråler. Solen er nemlig noget stærkere i udlandet, end den er hjemme i Danmark, og du kan derfor blive hurtigt solbrændt. Det er en god ide at tage solcreme med – gerne med en høj faktor – solbriller, en solhat og et tyndt sjal eller lignende til at kunne dække skuldrene med, når solen når sit højeste.

Underholdning

Sidst, men ikke mindst er det en god ide at tage en eller anden form for underholdning med dig på rejsen. De mest populære valg er kortspil og bøger. En bog kan underholde dig, når du er alene, hvorimod kortspil kan spilles sammen med andre, som du rejser med eller møder på din vej.