Travia.dk – Find billige flybilletter i Danmark

Læs hvordan du finder billige billetter til din næste rejse

Blog

Rejser for adventureentusiasten

Er du typen, der ønsker et godt eventyr, når du er ude at rejse? Vil du gerne have action og fart på? Eller er du mere til de rolige oplevelser, hvor du nyder naturen og dens stilhed? Her får du vores bud på rejser, der passer til forskellige emner som: jagt, hiking, ski, fiskeri, ridning og cykling.

 

Jagt

Mange, der har fået sit jagttegn og har været på jagt i Danmark, vil gerne udvide horisonten yderligere med en jagttur til et andet land, hvor naturen er anderledes. Et land som Skotland har det perfekte landskab og smukke omgivelser til en god jagttur, uden at det bliver for farligt. Mange jagtentusiaster vælger dog især at tage til lande i Afrika, hvor dyreriget er eksotisk og anderledes. Hvis man vælger at tage til Afrika, for at gå på jagt, skal man dog på forhånd have undersøgt, hvilke dyr man ikke må skyde. Derudover kan det være en god idé, at have en velbevandret guide med, hvis turen går til Afrika på jagt.

 

Hiking

Hiking er blevet en af de mere moderne måder at få motion og oplevelser af naturen på samme tid. Hollywoodstjernerne vandrer ofte rundt i Los Angeles’ bakkede og varme landskab, hvilket også kan være et mål, hvis man befinder sig på ferie i Los Angeles. Mange rejser indebærer dog også hiking, for at kunne nå frem til et sted. Eksempelvis kan man ikke komme til Machu Picchu i Peru, uden at skulle vandre af Inkastien, som også er en oplevelse i sig selv. Et land, hvor det også er oplagt at tage på vandretur, er Nepal, der har et smukt bjerglandskab og et venligt folk. Når man skal på vandretur, er det dog vigtigt at sikre sig, at man har det rigtige udstyr med, da det ellers kan blive en hård tur. Udstyret til vandreturen indebærer vandresko, en vandrerygsæk, dækken til rygsæk, telt, ekstra sokker, vabelplaster, pulvermad og dåsemad, regntøj, vandflaske, skiftesko, sovepose, liggeunderlag, kompas.

 

Ski

Skirejser er en af de mest populære rejseformer på lige fod med charterrejsen. Skiferier er som regel dyre, men hvis man undersøger tingene på forhånd og planlægger efter det, behøver det ikke at koste kassen. En skiferie til Sverige kan f.eks. være billigere end en skiferie til Østrig. Det kommer samtidig an på, hvilken slags hytte man vælger at bo i, om man skal leje ski og skihjelm eller om man selv har udstyret.

 

Fiskeri

Hvis man er mere til en stille og rolig fisketur frem for de mere bevægelsesprægede rejser, er det oplagt at tage til Canada eller Norge. Begge lande har en smuk og storslået natur, men er heller ikke ufarlige at tage på fisketur i, da naturen netop har frit spil til at gøre hvad den vil. Man bør derfor aldrig tage på sådan en fisketur alene og der bør helst være mindst én person, der har prøvet at rejse i området før og derfor kender naturen. Hvis man gerne vil rejse forholdsvis billigt, skal man vælge Norge. Læs mere på outdoormagasinet.dk.